Mange bække små

Byggeriet er inde i en mærkelig fase hvor det er små skridt afbrudt af at epoxy’en skal tørre. Det passer mig sådan set godt nok lige nu, for arbejdet kræver sin ret og min efteruddannelse er ved at være slut, så der skal også være tid til at læse til eksamen. (det gælder afgangsprojektet i morgen, og så er jeg færdig). Det går alt sammen ud over bloggen som bliver lidt nedprioriteret, men nu er det blevet tid til at give et overblik over hvor langt jeg er kommet i løbet af den sidste uge.

Skotterne (det hedder vist skottene?) er blevet monteret i skroget helt uden problemer. Jeg spændte en rem rundt om skrog og skot for at holde det hele sammen mens epoxyen hærdede op.

Dækket har fået glasfiber på indersiden. Igen lagde jeg banerne på den anden led, hvilket betød at jeg kunne nøjes med at bruge 2,3 meter + lidt rester for at dække hele fladen. Samlet set har hele indersiden af kajakken derfor kun krævet 5,3 meter, så for fremtiden kan jeg regne med 3 gange kajakkens længde + det løse, når der skal bestilles glasfiber.

Så har jeg også fået lavet cockpitkanten. Det er et sjovt projekt. Først savede Johannes og jeg en 3 mm tyk liste ud af en 50 meter askeplanke vi har liggende som rest fra alle listerne, så blev den bøjet rundt om det stykke krydsfinder, der blev tilovers da jeg lavede recessen om. Det krævede lidt hjælp fra en varmepistol, og lidt goodwill fra resten af familien, fordi jeg ikke havde plads til at svinge rundt med lange lister på værkstedet. Så for en kort bemærkning flyttede kajakbyggeriet ind i stuen.

Efter at listen var kølet af, tog jeg den af formen og satte den over i cockpithullet. Den ville ikke helt følge kanten men Gaffa klarer alt.

Jeg synes ikke det var så stabil at arbejde på dækket alene, så jeg har samlet kajakken med tape for at få lidt hold på det hele.

Det gav lidt svineri med epoxy at få den til at sidde fast med en blød overgang, men det er slebet væk og derfor er læben også monteret.

Først tørt for at finde den rigtige længde og sikre en god bøjning, og derefter limet sammen med epoxy og monteret på rette sted.

Planen er så at jeg lægger glasfiber på inden det bliver eksamenstid i morgen, og så er det vist tid til at tænke på luger.

Johannes får efterhånden julelys i øjnene over, at vi kan begynde at se enden på byggeriet, dels fordi vi snart skal sejle Mors rundt, ham og jeg, og drømmen har hele tiden været at det skulle være i min egen kajak, men det handler vist også lidt om at jeg så kan komme i gang med at bygge en Petrel til ham.

Explore posts in the same categories: byggenoter

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.