Godt jeg ikke er kirurg.
Snevejr var godt i vinters, fordi jeg så kunne blive indendørs og bygge på kajakken, men regnvejr er ikke spor godt når jeg skal have kajakken med udendørs for at få slebet indersiden. Kombinerer man det med arbejde og familieting så bliver der langt imellem snapsene i byggeriet.
Men i dag er der skred i tingene igen, og dækket er taget fra skroget og hængt op under loftet. Der dukkede to limklemmer op som havde skjult sig under dæk, så det er godt man ikke er kirurg med den slags tilbøjeligheder.
Det var superlet at få rygraden og formene fri, jeg havde gruet lidt for om de mon var blevet limet fast, men det gik uden problemer. Slibningen var også hurtigt overstået. Det var i øvrigt mit første møde med en rondelsliber på boremaskinen.
Det er et effektivt apparat, som man absolut ikke skal lade være uden opsyn ret lang tid af gangen, så æder den sig lige igennem listerne. Men det lykkedes uden graverende fejl, og mens kajakken nu alligevel var ude og blive luftet kunne jeg endelig får et billede i hel figur.
Lige nu står epoxy’en til opvarmning og jeg skal give skroget sealcoat inden det bliver sengetid. Så går det løs med glasfiber i morgen.
Explore posts in the same categories: byggenoter
12. juni 2010 at 21:41
Den ser godt ud Steffen.
Store muligheder for at være kreativ, når man bor op af sådan et landskab.
Hilsen
Erik